Historie

Børns Voksenvenner er startet i 1990 af socialrådgiver Gerd Augsburg, der fik ideen efter at have læst om den amerikanske organisation Big Brothers Big Sisters of America. Hun blev begejstret for konceptet og mente, at der også i Danmark var grobund for en organisation, der matcher børn med et spinkelt familienetværk og frivillige, ressourcestærke voksne. På egen hånd satte hun sig for at starte Børns Voksenvenner i Danmark. Opstarten var ikke nem, men med økonomisk støtte fra Københavns Kommune og gratis ”husly” kunne arbejdet tage form.

Ideen viste sig at være bæredygtig, og i dag er der over 40 lokalforeninger i hele Danmark.

Afdelingen Børns Voksenvenner Århus blev stiftet i 1998.